Teknikhjørnet
Skal jeg supplere mine solpaneler med en vindmølle?
Det er vigtigt at overveje grundigt, om det giver mening med en vindmølle. En vindmølle er dyr, den larmer (nogle mere end andre, men alle afgiver støj), den har bevægelige dele, som slides og skal vedligeholdes. Dertil kommer, at fysikken bag energiproduktionen i en vindmølle betyder, at det skal blæse en hel del, før en vindmølle producerer strøm af nogen betydning. Energien i vinden, der passerer vindmøllen er en funktion i 3. potens (2x vindhastighed = 8x energi).
Møllens vinger er optimeret til en given vindhastighed, så dens powerkurve følger ikke præcis kurven for energi i vinden, men det er ikke meget galt. Find databladet for din vindmølle og kig på powerkurven, så forstår du hvad vi mener. Men det allerstørste problem med en vindmølle på en targabøjle er, at den skygger for solpanelerne! Og det er et større problem, end de fleste er klar over.
Selv en lille smule skygge på størrelse med et A4 ark får et panel til praktisk talt at holde op med at producere strøm. Så, overvej det grundigt og tænk især på, hvilke områder du kommer til at sejle i samt forventede sejlmønster.
Hvis du primært kommer til at sejle i solrige farvande uden hyppig vind over 8 m/s, så er det muligvis bedst at spare pengene, slippe for støjen og få mest muligt ud af dine solpaneler.
Læs her, hvorfor en af vores kunder har valgt at droppe vindmøllen og nu kun have sol som energikilde:
Vi udbygger jævnligt vores Teknikhjørne med nye spændende artikler og information.